HYBRIDBUS PÅ LINJE 5A
HYBRIDBUS PÅ LINJE 5A Miljøet kommer i førersædet, når Volvo, Movia og Netbus prøvekører Danmarks første indregistrerede hybridbus i København. Prøvekørslen vil ske på linje 5A, som er Nordeuropas største og dermed hårdeste for bussen. Hybridbussen går i drift tirsdag den 25. maj.
Vær med når vi gør klar til at sende bussen ud på sin første tur. Det sker på:
Rådhuspladsen den 25. maj kl. 11.00
Her vil en repræsentant fra Volvo kort fortælle om bussen. Københavns Kommune deltager med medlemmer fra bogerrepræsentationen sammen med repræsentanter fra hhv. Netbus, Volvo og Movia. Kl. 11.30 vil bussen starte på linje 5A, hvor den kører helt normalt frem til den 18. juni.
Gul bus med grøn profil Hybridbussen ligner de øvrige gule A-busser, men på siden af bussen står der ”Hybridbus”. Hybridbussen forventes at have en CO2-udledning, der er 20-30 pct. under de nuværende bussers udledning, fordi hastigheder under 15 kilometer i timen sker med opsamlet energi fra nedbremsning.
Når du kører med de almindelige busser på linje 5A, kan du læse mere om prøvekørslen på bussernes informationsskærme.